De bedste elbiler til campister

Er man en erfaren campist, er man sikkert godt klar over hvor vigtigt det er at have en god bil. Den skal nemlig kunne holde til at trække campingvognen, og samtidig være pakket med både mennesker, kæledyr og bagage. Ja, der ligger et stort pres på campistens bil. Derfor er det vigtigt at vælge en, som kan holde til lidt af hvert.

I løbet af de seneste år er elbiler gået hen og blevet meget populære. Med en elbil kan man nemlig køre mere miljørigtigt, og dét tiltaler mange danskere. Kunne en elbil også være noget for dig som campist?

Derfor kan en elbil være et godt valg som campist

Som campist er du vant til at drage ud på landevejene med en campingvogn på anhængertrækket, så snart en mulighed byder sig. Skal din næste bil være en elbil, vil du her kunne opleve en masse fordele. Som elbil-ejer vil du nemlig kunne gøre din i forvejen bæredygtige ferieform endnu mere bæredygtig. Når du kører på el i stedet for fossilt brændstof, kan du nemlig med god klima-samvittighed trille på campingferie.

Der kan også være mange penge at spare ved at vælge en elbil som campist. At køre mange kilometer med en campingvogn bag sig er bestemt ikke billigt i brændstof. Kører du dog i elbil, vil du opleve mange steder ganske gratis at kunne lade bilen op. Ventetiden bliver heller ikke noget problem: Sætter du din elbil til at lade om natten, vil du og familien trygt kunne sove i campingvognen imens. Der vil altså hverken opstå besvær eller ventetid ved at vælge at køre elbil i stedet for benzin- eller dieselbil!

Hvilken elbil skal du så vælge?

Ligesom du er vant til fra benzin- og dieselbiler, er der også et stort udvalg af elbiler på markedet. Hvad skal du gå efter, og hvilken skal du vælge? Når du skal vælge elbil, er det godt at have i baghovedet at din nye elbil gerne skal passe ind i din campinglivsstil. Som du plejer når du er på udkig efter en bil som campist, skal du altså også her være på udkig efter en elbil, som kan trække din campingvogn. Derudover skal den også gerne kunne aflægge store afstande på én opladning, så du uden problemer kan køre rundt i hele Europa på campingferie.

Noget andet det er godt at have i tankerne når du er på udkig efter elbil, er i forhold til en Ladestander. Er du ikke bosat i en større by, hvor der er opstillet ladestandere af kommunen, er det rart at have sin egen ladestander. Det er nemt at montere en ladestander derhjemme i indkørslen eller garagen, så du har adgang til nemt at lade din elbil op i din dagligdag. Med en privat ladestander slipper du også for at skulle vente på at der bliver en ledig.
Ja, en elbil er et godt bud på en bil til dig som campist. Med en elbil er der bonus point på klima-kontoen.

Share

Related posts

Leave a Comment